Om anzu
Sikkerhed kan gøres anderledes. Mere tilgængeligt, mere sammenhængende og som en naturlig del af forretningen.
Lad os tage en snakBag om anzu
anzu er bygget på den enkle overbevisning: sikkerhed kan gøres anderledes og mere tilgængeligt, og som en naturlig del af forretningen.
Gennem 30 år i branchen har grundlæggeren oplevet udviklingen fra dengang sikkerhed var et problem for IT, der løste det ved at købe en firewall, til i dag hvor det berører hele forretningen.
Med denne udvikling er sikkerhed blevet en større udfordring for mange virksomheder, og det er sjældent teknologien eller viljen, der mangler for at komme godt i mål, men derimod manglende overblik og sammenhæng. Opgaver løses og flueben sættes, men uden sammenhæng arbejder alle i hver deres retning, og organisationen står samme sted to år senere.
Vi hjælper med at reducere kompleksiteten, finde overblikket og skabe sammenhængen - fra den strategiske retning til den praktiske implementering. Så følger helheden med helt af sig selv.
Cybersikkerhed er ikke en kaktus
I mange organisationer er sikkerhed noget, der kom ubelejligt ind ad døren - endnu en opgave, der skal løses i en travl hverdag, og hvor værdien det bidrager til forretningen er utydelig. Mange steder bliver sikkerhed derfor håndteret, som noget der - også - lige skal fikses.
Det er lidt som at få en kaktus. De er som regel heller ikke særlig spændende, og mange anser den som en simpel plante, selv om ingen rigtigt ved noget om dem. Skal den have lys? Hvor meget vand skal den have? Laver den egentlig fotosyntese sådan en?
Efter noget tid bliver der alligevel gjort et forsøg. Men en kaktus er ikke nem. Den stikker og er svær at komme rigtigt omkring. To konsulenthuse og fire usammenhængende forsøg senere, står kaktussen der stadig - nu bare i det modsatte hjørne, og ingen ved stadig helt med den.
Sikkerhed ender ofte som en kaktus i hjørnet, fordi den med sine komplekse frameworks og direktiver "stikker" som en kaktus. Men hvor kaktussen kan overleve med begrænset opmærksomhed i perioder, og er tilgivende så længe den får lidt vand - så kræver sikkerhed, der bidrager til forretningen, løbende opmærksomhed.
Cybersikkerhed er ikke en kaktus.
Vores setup
anzu er en 100% digital virksomhed med base på Sjælland. Det er en bevidst model, der giver fleksibilitet til at arbejde overalt i Danmark og fokusere på det der skaber værdi.
Når en opgave kræver specifikke kompetencer, samarbejder vi med erfarne freelancere og partnere inden for det relevante område. Det betyder at I altid får de rette kompetencer til netop jeres opgave - ikke den næste ledige konsulent på kontoret.
Mere end en konsulent
Der er en forskel på en konsulent og en partner. En konsulent løser opgaven. En partner tænker på din forretning.
Når vi arbejder med sikkerhed er sandheden, at I sandsynligvis allerede gør meget af det rigtige. Backup, patch management, adgangsstyring - det er også sikkerhed. Det der mangler, er som regel ikke 80% - det er de sidste 20%. En risikobaseret tilgang, dokumentation, processer, roller og ansvar, og en incidentplan der virker. Det hele hænger sammen i en helhed, der understøtter forretningen.
Vi interesserer os derfor altid for mere end den konkrete opgave. Vi spørger til hvad I vil opnå, hvilken sammenhæng det skal fungere i, og om det I tror I skal løse faktisk er det der rykker jer fremad. Det er ikke altid det samme.
Vi arbejder sammen med jer - ikke for jer. Det betyder at vi udfordrer, stiller de svære spørgsmål og sikrer at det vi hjælper med rent faktisk lander som I forestiller jer. Og når opgaven er løst, er vi ikke forsvundet - vi er der stadig.
Mød konsulenten
Jeg er ikke den konsulent der kommer ind, løser opgaven og forsvinder igen.
Med 30 år i IT-branchen - fra serverrummet til direktionsgangen - kombinerer jeg teknisk dybde med strategisk overblik og ledelseserfaring fra CIO- og CISO-roller i det offentlige til lederroller i den private sektor.
Min rådgivning er altid ærlig. Også når det koster et salg. Det er den slags relationer jeg vil bygge.
Læs fulde profil